Nordisk identitet siden 1947

Nordiska folkhögskolan har en lang tradition, som startede 1947. Tanken var dengang at åbne grænserne mellem de nordiske lande, som var lukkede under anden verdenskrig. Skolen har stadigvæk en stærk nordisk profil, da både lærere og elever kommer fra hele Norden.

Også skolehjemmet er en del af denne tradition på skolen.

Elever, der søger til skolen, kan ansøge om at bo i nogle af de familiehuse, hvor mellem seks og otte elever deler bolig. Elever, der bor i nærområdet, pendler almindeligvis til skolen, da der er gode kollektive forbindelser. På skolehjemmet har alle hvert sit værelse og deles om bad, toilet og et lille tekøkken, hvor man kan lave mindre måltider, de større måltider serveres i en kantine. Skolehjemmets store fordel er, at det er muligt for skolen at tage imod elever fra hele Norden.

– Skolehjemmet er en vigtig del som definerer skoleformen. Den bidrager til at man sammen kan fordybe sig i noget, man brænder for, siger Karin Langeland, rektor på skolen.

Skolen har flere kreative linjer, hvor man kan studere forskellige kulturelle eller æstetiske fag, for eksempel musik, film, tekst, billede, teater og foto. Fælles for alle de æstetiske fag er, at det er fortællingen, som står i centrum. Inuk Jørgensen, som har grønlandsk baggrund, er lærer på filmlinjen. Han lægger mindst lige så meget fokus på fortællingen som på de forskellige tekniske aspekterne, når det kommer til at lave film.

– Jeg snakker mindre om, hvordan et kamera fungerer og mere om, hvorfor man skal bruge kameraet på en bestemt måde alt afhængigt af, hvilken film man skal lave, siger Inuk.

De kreative linjer kan man læse enten halv- eller helårigt. Teaterskolen og Viseskolen har også et årskursus 2 for de, som ønsker fordybe sig. Nogle deltagere vælger at læse flere kurser efter hinanden på skolen. De seneste år har skolen fået to nye retninger af æstetiske linjer, Visuel fortælling og Filmskolen. Desuden er Nordiskas fotokursus blevet udvidet til at blive en etårig uddannelse. Det er vigtigt at kursus, indhold og tilpasning er aktuel og interessant for, og i, vores samtid.

På de generelle linjer kan man studere på folkeskole eller gymnasieniveau for at supplere sin kompetence i de forskellige fag. Her arbejder skolen med mindre grupper, så hver elev kan få den individuelle opmærksomhed, man behøver. Der er ingen prøver eller eksamen på skolen, i stedet for læser eleverne fagene i en takt, de selv vælger; med opmuntring fra sine lærere. Efter afsluttede studier fra højskolen får eleverne en udtalelse/karakter, som kan bruges til at søge optagelse til videregående studier. Der er tre forskellige hovedlinjer: Terminskursus for de elever, som kun behøver at læse nogle fag. Sprogstart for personer med andet førstesprog end svensk, der har behov for at lære svensk og til slut Startlinjen for de, der behøver starte forfra med sine gymnasiestudier. Carin Tingvall, som er koordinator for de generelle linjer, tror, at undervisningsformen på skolen passer til personer, der har dårlige erfaringer fra tidligere skolegang og som har tabt lysten til at lære. Meget af lærernes arbejde går ud på at motivere eleverne til ville lære.

– Man siger ikke ”jeg er læreren, du er eleven”, i stedet mødes man i samtale, hvor alles forskellige erfaringer er vigtige siger Carin om, hvordan lærerne arbejder på skolen.

Den nordiske identitet er stadigvæk  centrum for Nordiska folkhögskolan. Skolen defineres som et nordisk mødested, ikke bare gennem sine elever men også gennem sit konference-centrum, som ofte vælges som mødested på grund af sin nordiske profil. Alle linjer tilbyder desuden sine elever at tage sine studier fra skolen og ud i Norden. Visekolen tager eksempelvis på turné og journalist- og fotostudenterne tager afsted på rejser, som har anknytning til deres fag. Også de generelle linjer tager sine elever ud i Norden.

– Det er to kriterier for rejserne. Alle skal have mulighed for at følge med og rejsemålet skal være indenfor Norden, siger Karin Langeland.